|
Gælder for: biler med Audi adaptive cruise control
adaptive cruise control er en kombination af en fartpilot og et afstandsreguleringssystem. Systemet understøtter føreren ved at regulere hastigheden og ved at holde afstanden til det forankørende køretøj inden for de systemmæssige grænser. Når der er registreret et forankørende køretøj, kan adaptive cruise control nedbremse og accelerere din bil. Derved øges kørekomforten på lange køreture på motorvej og ved køkørsel (automatisk gearkasse*).
Hvad kan adaptive cruise control?
Systemet adaptive cruise control arbejder med video, radar, ultralyd og navigationsdata. På den måde kan forankørende køretøjer registreres op til en afstand på 200 m.
Forudseende funktioner giver føreren øget komfort og bidrager til at reducere brændstofforbruget og CO2-udledningen link►.
Når vognbanen er fri, arbejder systemet som fartpilot. Den indstillede hastighed bliver holdt konstant. Når du indhenter et forankørende køretøj, reducerer adaptive cruise control automatisk hastigheden til det forankørende køretøjs hastighed og holder derefter den indstillede afstand. Så snart der ikke registreres et forankørende køretøj, accelererer adaptive cruise control bilen til den indstillede hastighed.
Gælder for: biler med automatisk gearkasse
Ved køkørsel kan adaptive cruise control bremse bilen ned, til den holder stille, og derefter under bestemte forudsætninger sætte den i gang igen automatisk link►.
I situationer med kø eller langsom trafik kan køassistenten aflaste føreren link►.