Brugsanvisning Audi A5 2017 version
Audi A5 Selvhjælp Selvhjælp Starthjælp
Hvis motoren ikke kan starte, fordi batteriet er afladet, kan du anvende en anden bil som starthjælp. Det kræver, at du har startkabler.
Begge batterier skal have 12 V nominel spænding. Kapaciteten (Ah) på det strømgivende batteri må ikke være væsentligt lavere end kapaciteten på det afladede batteri.
Startkabler
Brug kun startkabler med et tilstrækkeligt stort tværsnit. Følg producentens anvisninger.
Brug kun startkabler med isolerede polklemmer.
Pluskabel – i de fleste tilfælde rødt
Minuskabel – i de fleste tilfælde sort
PAS PÅ
  • Et afladet batteri kan fryse allerede ved temperaturer omkring 0° C. Du skal altid tø et frossent batteri op, inden du sætter startkabler på – eksplosionsfare og fare for ætsning! Kør hurtigst muligt til et værksted efter at have modtaget starthjælp, og få kontrolleret bilens batteri.
  • Følg advarslerne vedr. arbejde i motorrummet link.
  • Hvis startkablerne ikke anvendes korrekt, kan bilens batteri eksplodere, hvilket kan medføre alvorlige kvæstelser.
FORSIGTIG
Hvis startkablerne tilsluttes forkert, kan der opstå alvorlige skader på bilens elektriske system.
Anvisning
  • Der må ikke være kontakt mellem bilerne, da der i så fald kan overføres strøm, allerede når pluspolerne forbindes, og batteriet i den strømgivende bil kan aflades.
  • Det afladede batteri skal være korrekt tilsluttet til bilens ledningsnet.
  • Afbryd unødvendige elektriske forbrugere.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.