Katalysator
Gælder for: biler med benzinmotor
Bilen må kun køre på blyfri benzin, ellers beskadiges katalysatoren.
Tanken må aldrig køres helt tom, da uregelmæssig brændstofforsyning kan medføre fejltændinger. Ved fejltændinger kommer der uforbrændt benzin ind i udstødningssystemet, hvilket kan medføre, at katalysatoren bliver overophedet og beskadiget.
Partikelfilter
Gælder for: biler med partikelfilter
Partikelfiltret filtrerer næsten alle sodpartiklerne ud af udstødningen. Under normal kørsel er filtret selvrensende. Hvis filtret ikke kan rense sig selv (fx hvis du kun kører korte ture), bliver filtret tilstoppet med sod.
Information til føreren
Gælder for: biler med partikelfilter

Det er nødvendigt at regenerere partikelfiltret. Du kan selv rense filtret ved at køre på følgende måde:
Kør med mindst 60 km/h, og hold motoromdrejningstallet på mindst 2000 omdr./min. Du opnår således en højere temperatur, hvilket gør, at soden kan forbrændes i filtret. Afslut først regenereringskørslen, efter at kontrollampen er slukket. Regenereringskørslen kan vare 20-40 min. Kør til et værksted, og få fejlen afhjulpet, hvis kontrollampen
ikke slukker.
PAS PÅ
Der er høje temperaturer i udstødningssystemet både under kørslen og efter standsning af motoren.
- Rør aldrig ved varme udstødningsrør – fare for forbrænding!
- Da udstødningssystemet kan blive meget varmt, bør du ikke parkere bilen over letantændelige materialer (fx på en eng eller i et skovbryn) – brandfare!
- I området ved udstødningssystemet må der ikke påføres undervognsbeskyttelse – brandfare!
- (Gælder for: biler med partikelfilter: ) Tilpas altid hastigheden efter vejret, vejens beskaffenhed, terrænet og trafiksituationen i forbindelse med en regenerering af partikelfiltret. Kørselsanbefalingen må aldrig forlede dig til at omgå den til enhver tid gældende færdselslov.
Anvisning
Gælder for: biler med partikelfilter
- I kraft af de høje temperaturer, der opstår i forbindelse med regenereringen af partikelfiltret, kan der efter standsning af motoren være et efterløb i køleventilatoren, også selv om motoren endnu ikke har nået sin driftstemperatur.
- Under regenereringen kan der forekomme støj, lugte og forhøjede omdrejningstal.
- For ikke at påvirke partikelfiltrets levetid negativt skal du altid anvende den egnede motorolie samt det korrekte brændstof.