Brugsanvisning Audi A4 2017 version
Audi A4 Selvhjælp Selvhjælp Igangslæbning og bugsering
Det kræver en vis øvelse at bugsere – særligt hvis du bruger et slæbetov. Begge førere bør være fortrolige med de specielle forhold, der gør sig gældende ved bugsering. Uerfarne førere bør ikke bugsere.
Du skal altid sørge for, at der ikke bruges unødvendigt stor trækkraft, og at du undgår stødvis belastning af bilerne. Hvis du kører uden for asfalterede veje, er der altid risiko for, at fastgørelsesdelene bliver overbelastet.
Trækstang, slæbetov
Det er mest skånsomt og sikrest at anvende en trækstang. Du bør kun benytte et slæbetov, hvis du ikke har en trækstang til rådighed. Anvend et tov af elastisk kunstfiber som slæbetov eller et tov af lignende elastisk materiale.
Anvisninger vedr. bugsering
Bilen kan bugseres med en trækstang eller et slæbetov. Når motoren er standset, bliver gearkassen ved højere hastigheder og kørsel over længere strækninger ikke smurt tilstrækkeligt:
  • Bilen må maksimalt bugseres med 30 km/h.
  • Bilen må maksimalt bugseres over en strækning på 50 km.
Yderligere anvisninger vedr. bugsering med bugseringskøretøj
Hvis du i forbindelse med bugsering skal løfte bilen på en af akslerne, må dette afhængigt af gearkasse/motor-kombination kun ske på følgende aksler:
 
Forhjulstræk
Firehjulstræk
Manuel gearkasse
For- eller bagaksel
For- eller bagaksel
Automatisk gearkasse
Foraksel
For- eller bagaksel
Anvisninger vedr. igangslæbning
Gælder for: biler med automatisk gearkasse
Bilen må af tekniske årsager ikke slæbes i gang.

Gælder for: biler med manuel gearkasse
Vi anbefaler som hovedregel ikke at slæbe bilen i gang. Hvis motoren ikke starter, bør du i første omgang forsøge at starte den ved hjælp af batteriet fra en anden bil link. Hvis dette ikke fungerer, skal du forsøge at skubbe eller slæbe bilen i gang link.
PAS PÅ
Der er en øget fare for ulykke i forbindelse med igangslæbning/bugsering. Du kan fx komme til at køre op bag i bilen foran.
FORSIGTIG
  • Hvis det ikke er muligt at bugsere på normal vis (fx hvis gearkassen er defekt, eller bugseringen strækker sig over mere end 50 km), skal bilen transporteres på ladet af et bugseringskøretøj.
  • Hvis bilen bliver bugseret af bugseringskøretøjet i en ikke-tilladt aksel, kan det medføre alvorlige skader på gearkassen.
Anvisning
  • (Gælder for: biler med automatisk gearkasse: ) Hvis strømforsyningen er afbrudt, kan gearvælgeren ikke længere tages ud af gearvælgerposition P. Gearvælgeren skal nødoplåses, for at bilen kan bjærges/bugseres link.
  • Overhold gældende lov på området i forbindelse med igangslæbning og bugsering.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.