Motoren kan i nødstilfælde startes ved hjælp af batteriet fra en anden bil.
Hvis motoren ikke kan starte, fordi batteriet er afladet, kan du starte den ved hjælp af et batteri fra en anden bil. Det kræver, at du har startkabler.
Begge batterier skal have 12 V nominel spænding. Kapaciteten (Ah) på det strømgivende batteri må ikke være væsentligt lavere end kapaciteten på det afladede batteri.
Startkabler
Brug kun startkabler med et tilstrækkeligt stort tværsnit. Følg producentens anvisninger.
Brug kun startkabler med isolerede polklemmer.
Pluskabel – i de fleste tilfælde rødt
Minuskabel – i de fleste tilfælde sort
PAS PÅ
- Et afladet batteri kan fryse allerede ved temperaturer omkring 0° C. Du skal altid tø et frossent batteri op, inden du sætter startkabler på – eksplosionsfare og fare for ætsning! Kør hurtigst muligt til et værksted efter at have modtaget starthjælp, og få kontrolleret bilens batteri.
- Følg advarslerne vedr. arbejde i motorrummet link►.
Anvisning
- Der må ikke være kontakt mellem bilerne, da der i så fald kan overføres strøm, allerede når pluspolerne forbindes, og batteriet i den strømgivende bil kan aflades.
- Det afladede batteri skal være korrekt tilsluttet til bilens ledningsnet.
- Hvis der er en biltelefon i bilen, skal den slukkes. Følg i øvrigt altid biltelefonens brugsanvisning.