|
Gælder for: biler med pladsbesparende reservehjul med kompressor
Det pladsbesparende reservehjul med kompressor er kun beregnet til kortvarig brug. Få det kontrolleret og om nødvendigt udskiftet så hurtigt som muligt på et værksted.
Brugen af det pladsbesparende reservehjul med kompressor har nogle begrænsninger. Det pladsbesparende reservehjul med kompressor er specielt udviklet til netop din bilmodel. Det må derfor ikke skiftes ud med et pladsbesparende reservehjul med kompressor fra en anden bilmodel.
Det pladsbesparende reservehjul med kompressor er placeret i bagagerummet under bundpladen.
Forudsætning: Bilens værktøj link► og kompressoren skal ligge klart.
Udtagning
Tag bundpladen ud Fig.►.
Drej håndhjulet ud mod uret.
Tag det pladsbesparende reservehjul med kompressor ud.
For at kunne anvende det pladsbesparende reservehjul med kompressor skal du først pumpe det op.
Oppumpning
Skru ventilhætten af det pladsbesparende reservehjul med kompressor.
Skru kompressorens slange fast på dækventilen på det pladsbesparende reservehjul med kompressor.
Sæt kompressorens stik ind i en af bilens stikdåser, og tilslut den.
Skru ventilhætten på ventilen igen.
Tilbagelægning
Skru ventilhætten af for at lukke luften ud.
Vent nogle timer, inden du lægger det pladsbesparende reservehjul med kompressor ned i reservehjulsfordybningen. Først da kan det foldes helt sammen og opbevares sikkert.
Skru derefter ventilhætten på ventilen igen.
Fastgør det pladsbesparende reservehjul med kompressor med håndhjulet.
Klap bundpladen tilbage igen.
Snekæder
Det er af tekniske årsager ikke tilladt at anvende snekæder på det pladsbesparende reservehjul med kompressor.
Hvis du skal køre med snekæder, og et af forhjulene er punkteret, skal det pladsbesparende reservehjul med kompressor monteres i stedet for et baghjul. Sæt derefter snekæder på det baghjul, der nu er blevet frit, og monter det i stedet for det defekte forhjul.
PAS PÅ
- Pladsbesparende reservehjul med kompressor, der er mere end 6 år gamle, skal du kun anvende i nødstilfælde, og kun hvis du kører tilstrækkeligt forsigtigt.
- Kompressoren og slangen kan blive meget varme, når de er i brug – fare for forbrænding!
- Når det pladsbesparende reservehjul med kompressor er monteret, skal dæktrykket kontrolleres hurtigst muligt – fare for ulykke!
- Kør ikke hurtigere end 80 km/h med det pladsbesparende reservehjul med kompressor – fare for ulykke!
- Undgå at accelerere med fuld gas, at bremse kraftigt op og at køre hurtigt i sving med det pladsbesparende reservehjul med kompressor – fare for ulykke!
- Kør aldrig med mere end ét pladsbesparende reservehjul med kompressor – fare for ulykke!
- Der må ikke monteres normale dæk eller vinterdæk på fælgen til det pladsbesparende reservehjul med kompressor.