Inden du skifter hjulet, skal forarbejdet være afsluttet.
Følg de vigtige sikkerhedsanvisninger link►.
Aktiver parkeringsbremsen.
Gælder for: biler med manuel gearkasse
Sæt bilen i 1. gear.
Gælder for: biler med automatisk gearkasse
Sæt gearvælgeren i position P.
Ved anhængerkørsel: Frakobl anhængeren fra bilen.
Afbryd tændingen.
PAS PÅ
Hvis du anvender donkraften* på skrånende vej eller i terræn, skal du desuden sikre bilen mod at rulle. Bloker det hjul, der er placeret diagonalt over for det punkterede dæk, foran og bagved med egnede hjælpemidler.