Brugsanvisning Audi A4 2017 version
Audi A4 Vedligeholdelse og pleje Kontrol og påfyldning
Katalysator
Gælder for: biler med benzinmotor
Bilen må kun køre på blyfri benzin, ellers beskadiges katalysatoren.
Tanken må aldrig køres helt tom, da uregelmæssig brændstofforsyning kan medføre fejltændinger. Ved fejltændinger kommer der uforbrændt benzin ind i udstødningssystemet, hvilket kan medføre, at katalysatoren bliver overophedet og beskadiget.
Dieselpartikelfilter
Gælder for: biler med dieselpartikelfilter
Dieselpartikelfiltret filtrerer næsten alle sodpartiklerne ud af udstødningen. Under normal kørsel er filtret selvrensende. Hvis filtret ikke kan rense sig selv (fx hvis du kun kører korte ture), bliver filtret tilstoppet med sod.
Kontrollampe (dieselpartikelfilter)
Gælder for: biler med dieselpartikelfilter
Partikelfilter: Rensning ved kørsel. Se instruktionsbog.
Det er nødvendigt, at regenerere dieselpartikelfiltret. Du kan selv rense filtret ved at køre på følgende måde:
Kør i ca. 15 min. med mindst 60 km/h i 4. eller 5. gear (manuel gearkasse) eller i gearvælgerposition S (automatisk gearkasse). Hold motoromdrejningstallet på mindst 2000 omdr./min. Du opnår således en højere temperatur, hvilket gør, at soden kan forbrændes i filtret. Når rensningen er afsluttet, slukker kontrollampen.
Kør hurtigst muligt til et værksted, og få fejlen afhjulpet, hvis kontrollampen ikke slukker.
PAS PÅ
Der er høje temperaturer i udstødningssystemet både under kørslen og efter standsning af motoren.
  • Rør aldrig ved varme udstødningsrør – fare for forbrænding!
  • Da udstødningsrensningssystemet kan blive meget varmt, bør du ikke parkere bilen over letantændelige materialer (fx på en eng eller i et skovbryn) – brandfare.
  • I området ved udstødningssystemet må der ikke påføres undervognsbeskyttelse – brandfare!
  • (Gælder for: biler med dieselpartikelfilter: ) Tilpas hastigheden efter vejret, vejens beskaffenhed, terrænet og trafiksituationen i forbindelse med en regenerering af dieselpartikelfiltret. Kørselsanvisningen må aldrig forlede dig til at omgå reglerne i færdselsloven.
Anvisning
Gælder for: biler med dieselpartikelfilter
  • I kraft af de høje temperaturer, der opstår i forbindelse med regenereringen af dieselpartikelfiltret, kan der efter standsning af motoren være et efterløb i køleventilatoren, også selv om motoren endnu ikke har nået sin driftstemperatur.
  • Under regenereringen kan der forekomme støj, lugte og forhøjede omdrejningstal.
  • For ikke at påvirke dieselpartikelfiltrets levetid negativt skal du altid anvende den egnede motorolie samt det korrekte brændstof.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.