Ved kraftige kollisioner udløses et eller flere airbagsystemer afhængigt af ulykkessituationen.
Udløsningsfaktorer
Det er ikke muligt at give en nøjagtig beskrivelse af de situationer, hvor airbagsystemet udløses, da forholdene ved kollisioner er meget forskellige. Eksempelvis spiller faktorer som kollisionsobjektets beskaffenhed (hårdt, blødt), kollisionsvinkel, bilens hastighed etc. en vigtig rolle.
Det afgørende for udløsning af airbagsystemet er det decelerationsforløb, som finder sted i forbindelse med en kollision. Styreenheden vurderer ved hjælp af nogle sensorer i bilen, hvor kraftig kollisionen er, og udløser derefter de relevante sikkerhedssystemer i rette tid. Hvis den deceleration, der forekommer og måles ved en kollision, ligger under de referenceværdier, som er gemt i styreenheden, udløses airbaggene ikke, selv om bilen kan være kraftigt deformeret som følge af kollisionen. I disse tilfælde beskyttes personerne i bilen af sikkerhedsselerne.
Anvisning
Når airbaggene pustes op, kan der dannes fint støv. Det er helt normalt og er ikke tegn på brand i bilen.