|
Personer, der ikke har sikkerhedssele på, risikerer livsfarlige kvæstelser i forbindelse med en ulykke!
I tilfælde af en frontalkollision bliver personer i bilen, der ikke har sikkerhedssele på, kastet fremad og rammer ukontrolleret forskellige dele i kabinen, fx rattet, instrumentpanelet eller forruden Fig.268►. Personer, der ikke anvender sikkerhedssele, kan risikere at blive slynget ud af bilen. Dette kan medføre livsfarlige kvæstelser.
Mange tror, at de kan beskytte deres krop ved at tage fra med hænderne i tilfælde af en mindre ulykke – men det passer ikke. Allerede ved lave hastigheder påvirkes kroppen ved en kollision af så store kræfter, at de ikke kan afværges.
Det er også vigtigt, at bagsædepassagererne bruger sikkerhedssele, da de i tilfælde af en ulykke ellers bliver slynget ukontrolleret gennem bilen. En passager på bagsædet, der ikke har spændt sikkerhedsselen, er således ikke kun til fare for sig selv, men også for andre personer i bilen Fig.269►.