Brugsanvisning Audi A4 2017 version
Audi A4 Sikkerhed Sikkerhedsseler Beskrivelse af et ulykk...
I forbindelse med en ulykke opstår der enorme kræfter, som skal modvirkes.
Fig. 266 En bil kører hen mod en mur. Personerne i bilen har ikke sikkerhedssele på.
Fig. 266 En bil kører hen mod en mur. Personerne i bilen har ikke sikkerhedssele på.
Fig. 267 Bilen støder mod muren.
Fig. 267 Bilen støder mod muren.
Rent fysisk sker der følgende i forbindelse med en frontalkollision:
Når bilen kører, besidder både bilen og personerne i bilen såkaldt kinetisk energi (bevægelsesenergi) Fig.266. Hvor stor den kinetiske energi er, afhænger af bilens hastighed, dens vægt og den samlede vægt for personerne i bilen. Jo højere hastighed og vægt, desto mere energi skal der afgives i tilfælde af en ulykke.
Bilens hastighed er dog den vigtigste faktor. Hvis hastigheden fx fordobles fra 25 km/h til 50 km/h, firedobles den kinetiske energi! Da personerne i bilen i vores eksempel ikke har sikkerhedssele på, bliver hele den kinetiske energi overført fra dem til muren ved kollisionen Fig.267. Følgerne ville være meget alvorlige eller livsfarlige kvæstelser.
Selv om du kun kører 30 km/h til 50 km/h, bliver kroppen i tilfælde af en ulykke udsat for kræfter, som let kan overstige 10.000 N. Det svarer til en tyngdekraft på 1 t (1000 kg). De kræfter, som din krop udsættes for, tiltager endnu mere ved højere hastigheder. Hvis hastigheden fordobles, firedobles kræfterne også her!
Personer, der ikke anvender sikkerhedssele, er altså ikke forbundet med bilen. I tilfælde af en frontalkollision vil disse personer altså bevæge sig videre med samme hastighed, som bilen bevægede sig med før kollisionen!

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.