For at reducere risikoen for kvæstelser i forbindelse med en ulykke må børn kun sidde i børnesæder!
Vær i forbindelse med montering og anvendelse af børnesæder opmærksom på informationerne i denne instruktionsbog. Derudover skal gældende lov på området og børnesædeproducentens anvisninger overholdes.
Af hensyn til sikkerheden anbefaler vi, at børnesæder monteres på bagsædet. Benyt kun undtagelsesvis et børnesæde på passagersædet.
For at undgå alvorlige eller dødelige kvæstelser skal børn altid fastspændes med et børnesikkerhedssystem, der passer til barnets størrelse, vægt og alder.
- Børn under en højde på 1,50 m eller yngre end 12 år må ikke transporteres i bilen uden egnede børnesæder. Vær opmærksom på, at gældende lov på området kan være forskellig afhængigt af det land, du kører i.
- Børn må under ingen omstændigheder sidde på skødet af personer, når bilen kører. Dette gælder også babyer!
- Det er ikke tilladt at spænde flere børn fast i et børnesæde.
- Lad aldrig barnet sidde i børnesædet uden opsyn.
- Giv aldrig dit barn lov til at komme med i bilen uden at være fastspændt eller til at stå op eller sidde på knæ under kørsel. I tilfælde af en ulykke kan barnet blive slynget gennem bilen og dermed kvæste sig selv og andre personer i bilen livsfarligt.
- En korrekt placering af bilens sikkerhedssele er af stor betydning for at kunne sikre børnesædets maksimale beskyttelsesevne link►. Læs og følg i den forbindelse altid børnesædeproducentens anvisninger vedr. korrekt placering af sikkerhedsseler. Hvis sikkerhedsselerne ikke er spændt på den rigtige måde, kan det medføre kvæstelser selv ved mindre ulykker.
- Børn i bagudvendte børnesæder på bagsædet: Fjern genstande, der er fastgjort på forsæderyglænet, som fx entertainment-systemer – fare for kvæstelser!
- Sørg for, at der er tilstrækkelig plads foran barnet på børnesædet. Tilpas om nødvendigt sædet foran børnesædet i hældningen og længderetningen.
- Hvis børn sidder forkert under kørsel, er de udsat for en øget fare for kvæstelser i tilfælde af en pludselig opbremsning eller en ulykke. Det gælder især børn, der sidder på passagersædet, når airbagsystemet udløses i forbindelse med en ulykke. En forkert siddeposition kan medføre livsfarlige eller i værste fald dødelige kvæstelser.
- Skub passagersædet så langt som muligt tilbage, når du anvender et fremadvendt børnesæde på sædet.
- Bagudvendte børnesæder er placeret i virkeområdet for forsædepassagerens frontairbag. Det betyder, at der er fare for, at barnet pådrager sig alvorlige eller i værste fald dødelige kvæstelser, hvis airbaggen udløses.
- Gælder for biler med frontairbag til forsædepassageren uden mulighed for frakobling: Du må ikke anvende et bagudvendt børnesæde på passagersædet.
- Gælder for biler med nøglekontakt til frakobling af forsædepassagerens frontairbag: Hvis forsædepassagerens frontairbag er tilkoblet, må du ikke anvende et bagudvendt børnesæde på passagersædet. Hvis det undtagelsesvis er nødvendigt at transportere børn på passagersædet i et bagudvendt børnesæde, skal forsædepassagerens frontairbag først frakobles med nøglekontakten* link►. Så snart børnesædet på passagersædet ikke længere benyttes, skal du tilkoble forsædepassagerens frontairbag igen med nøglekontakten*.
- Udskift børnesædet efter en ulykke, da der kan være opstået skader, som ikke er synlige.