|
Gælder for: biler med parkeringsassistent
Parkeringsassistenten hjælper føreren i forbindelse med parkering og i forbindelse med udkørsel fra en parkeringsbås.
Parkeringsassistenten hjælper dig med at finde egnede parkeringsbåse og at parkere i disse. Du kan parkere baglæns i parkeringsbåse parallelt -A- og på tværs i forhold til kørebanen -B- samt køre forlæns ud af parkeringsbåse parallelt med kørebanen. Desuden kan du parkere forlæns i parkeringsbåse på tværs i forhold til kørebanen, hvis du selv er kørt hen til båsen, og bilens forende befinder sig i båsen -C-, eller du er kørt forbi båsen -D-. Ved mulighed -D- bakker bilen -1-, den placeres i den rigtige position, og derefter køres der fremad og ind i parkeringsbåsen -2-.
Parkeringsbåsen kan befinde sig mellem to biler eller bag en bil. Føreren parkerer på almindelig vis, men parkeringsassistenten overtager styringen af rattet.
Funktionerne fra parkeringshjælp plus link►, som hjælper dig under parkering, er en del af parkeringsassistenten.
Parkeringsassistentens sensorer er placeret i siderne på den forreste og bageste stødfanger. Sørg for, at sensorerne ikke dækkes til med mærkater, aflejringer eller lignende, da dette kan begrænse systemets funktion. Anvisninger vedr. rengøring link►
I forbindelse med korte parkeringsbåse lyder der et konstant advarselssignal fra parkeringshjælpen, når afstanden er under ca. 0,20 m. Kør ikke længere frem/tilbage!
- Vær opmærksom på advarslerne ►.
- Vær opmærksom på, at parkeringsassistenten kun overtager styringen af rattet. Ansvaret for at bremse og give gas ligger altid hos føreren.
- Det er føreren, der skal beslutte, om den anviste parkeringsbås er egnet.
- Under parkeringen svinger bilen udad. Sørg for, at andre trafikanter ikke er i fare.
- Under parkeringen/udkørslen fra parkeringsbåsen ved hjælp af parkeringsassistenten laver rattet hurtige drejebevægelser af sig selv. Hvis du tager fat i rattets eger i den forbindelse, kan det medføre kvæstelser.
- Vær opmærksom på advarslerne ►.
- Parkeringshjælpen fører eventuelt bilen hen over en kantsten eller op på den, fx hvis andre biler er parkeret på kantstenen. Sørg for, at bilens dæk og fælge ikke bliver beskadiget. Overtag styringen af rattet rettidigt.
- Visse betingelser i området ved parkeringsbåsen kan føre til, at parkeringen ikke får samme resultat som normalt:
- Objekter som fx søjler eller stolper
- Underlag som fx grus, sne eller is
Anvisning
- Det elektroniske stabilitetskontrol (ESC) må ikke være deaktiveret under parkeringen link►.
- Det er ikke muligt at parkere i skarpe sving ved hjælp af parkeringsassistenten.
- Det er ikke muligt at parkere med parkeringsassistenten, når der er tilkoblet en anhænger, eller et stik er tilsluttet til anhængerstikdåsen.