Brugsanvisning Audi A4 2017 version
Audi A4 Førerassistenter Assistentsysteme... Audi side assis...
Gælder for: biler med Audi side assist
Fig. 143 Kørselssituationer
Fig. 143 Kørselssituationer
Fig. 144 Bilens bagende: sensorernes position
Fig. 144 Bilens bagende: sensorernes position
Systemet side assist arbejder fra en hastighed på ca. 15 km/h.
-A- Biler, der nærmer sig
I bestemte tilfælde kommer en bil til at udgøre en risiko i forbindelse med vognbaneskift, også selv om den er længere væk. Jo hurtigere en anden bil nærmer sig, desto tidligere lyser indikatoren i sidespejlet.
-B- Biler, der følger trafikken
Biler, der følger trafikken, bliver vist i sidespejlet, hvis de kan udgøre en risiko i forbindelse med et vognbaneskift. De biler, side assist har registreret, bliver senest vist, når de er i den blinde vinkel.
-C- Biler, der falder hurtigt tilbage
Hvis du overhaler en registreret bil langsomt (hastighedsforskel mindre end ca. 15 km/h), lyser indikatoren i sidespejlet, så snart den anden bil er i den blinde vinkel.
Hvis du overhaler en registreret bil hurtigt (hastighedsforskel større end ca. 15 km/h), lyser indikatoren ikke.
Funktionsmæssige begrænsninger
Radarsensorerne er konstrueret på en sådan måde, at de i vognbaner med normal bredde registrerer vognbanen til venstre og til højre for den vognbane, du kører i. I nogle situationer kan indikatoren i sidespejlet lyse, selv om der ikke er nogen bil i det kritiske område i forbindelse med et vognbaneskift. Fx i følgende tilfælde:
  • Ved smalle vognbaner, eller hvis du kører i udkanten af din vognbane. I dette tilfælde bliver yderligere en vognbane muligvis afdækket, og der kan registreres en bil, som ikke er placeret i en vognbane direkte til venstre og til højre for den vognbane, du kører i.
  • Hvis du kører ind i et sving. Systemet side assist kan reagere på en bil, der kører i din egen vognbane eller i en vognbane, der ikke er lige ved siden af din vognbane.
  • Hvis side assist reagerer på andre objekter (fx bebyggelse langs vejen eller autoværn)
  • Ved dårlige vejrforhold. side assist har funktionsmæssige begrænsninger.
Radarsensorerne Fig.144 må ikke dækkes til med mærkater, aflejringer, cykelholdere eller lignende, da dette kan begrænse funktionen. Du må ikke anvende side assist ved anhængerkørsel. Anvisninger vedr. rengøring kan du finde på link.
PAS PÅ
  • Vær altid opmærksom på trafikken og området omkring bilen. side assist fritager ikke føreren for at skulle være opmærksom. Ved vognbaneskift og lignende manøvrer ligger ansvaret altid hos føreren.
  • I nogle situationer fungerer systemet ikke eller kun i begrænset omfang. Fx i følgende tilfælde:
    • I forbindelse med biler, der nærmer sig meget hurtigt eller falder tilbage. Indikatoren kan eventuelt ikke lyse rettidigt.
    • Ved dårlige vejrforhold som fx kraftigt regnvejr, sne eller kraftigt opsprøjt
    • I brede vognbaner, i skarpe sving eller på bakker. Biler i vognbanen ved siden af din vognbane bliver eventuelt ikke registreret, fordi de er uden for registreringsområdet.
FORSIGTIG
Stød eller beskadigelser på stødfangeren, hjulkassen og undervognen kan medføre, at sensorerne får en forkert indstilling. Derved kan systemets funktion blive begrænset. Få funktionen kontrolleret på et værksted.
Anvisning
Hvis ruderne i fører- eller passagerdøren er tonet med folie, kan det være vanskeligt at se indikatoren i sidespejlet tydeligt.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.