Brugsanvisning Audi A4 2017 version
Audi A4 Start og kørsel Kørsel
Fig. 103 Midterkonsol: parkeringsbremse og igangsætningsassistent*
Fig. 103 Midterkonsol: parkeringsbremse og igangsætningsassistent*
Din bil er udstyret med en elektromekanisk parkeringsbremse -1- Fig.103. Parkeringsbremsen skal sikre, at bilen ikke kan rulle utilsigtet, og den erstatter dermed håndbremsen.
Aktivering/manuel deaktivering af parkeringsbremse
Træk i kontakten for at aktivere parkeringsbremsen. Lysdioden i kontakten lyser. Desuden lyser kontrollampen eller i kombiinstrumentets display.
Træd på bremsepedalen eller speederen, når tændingen er tilsluttet, og tryk samtidig på kontakten for at deaktivere parkeringsbremsen manuelt. Lysdioden i kontakten og kontrollampen i displayet slukker.
Automatisk deaktivering af parkeringsbremse
Forudsætninger: Førerdøren skal være lukket, førerens sikkerhedssele skal være spændt, og kontrollampen i kombiinstrumentet skal lyse.
Giv gas, som du plejer, for at sætte i gang og deaktivere parkeringsbremsen automatisk.
Hvis kontrollampen i kombiinstrumentet lyser, er betingelserne for automatisk deaktivering af parkeringsbremsen ikke opfyldt. Deaktiver parkeringsbremsen manuelt.
Ud over den automatiske deaktivering af parkeringsbremsen er der andre komfort- og sikkerhedsfunktioner ved igangsætning til rådighed for dig link.
Forhindring af automatisk deaktivering af parkeringsbremse
Afhængigt af hældningen eller ved anhængerkørsel kan der ske det, at bilen utilsigtet sætter sig i bevægelse.
For at forhindre at parkeringsbremsen deaktiveres automatisk, skal du trække i kontakten , holde fast i den og give gas. Parkeringsbremsen er stadig aktiveret og forhindrer dermed, at bilen ruller baglæns.
Du kan slippe kontakten igen, når du ved at give gas har fået tilstrækkelig trækkraft i hjulene.
Nødbremsefunktion
Du kan anvende nødbremsefunktionen i nødstilfælde, eller hvis det almindelige bremsesystem svigter eller er blokeret.
Træk i kontakten , og hold fast i den.
Når du slipper kontakten eller giver mere gas, afbrydes nedbremsningen.
Hvis du trækker i kontakten og holder den, mens bilen kører, udløses nødbremsefunktionen. Bremsehydraulikken bliver aktiveret på alle fire hjul, og bilen bremses. Bremseeffekten svarer til en kraftig opbremsning !
For at forhindre at nødbremsefunktionen bliver aktiveret utilsigtet, lyder der et advarselssignal (en summen), når du trækker i kontakten . Når du slipper kontakten eller giver mere gas, bliver nødopbremsningen afbrudt.
Parkering
Træd på bremsepedalen for at stoppe bilen.
Træk i kontakten for at aktivere parkeringsbremsen.
(Gælder for: automatisk gearkasse: ) Vælg gearvælgerposition P.
Stands motoren .
(Gælder for: manuel gearkasse: ) Sæt bilen i 1. gear.
På stigninger og i bakket terræn skal du dreje rattet således, at bilen ruller mod kantstenen, hvis den sætter sig i bevægelse.
PAS PÅ
  • Hvis bilen ikke er i bevægelse, og bilen henholdsvis er sat i gear (manuelle gearkasser) eller i en gearvælgerposition (automatiske gearkasser), mens motoren kører, må du under ingen omstændigheder give gas eller slippe koblingspedalen uden at være opmærksom samtidig. Bilen begynder at køre med det samme – fare for ulykke!
  • Du bør kun aktivere nødbremsefunktionen i nødstilfælde, hvis bremsepedalen svigter, eller bremsepedalen er blokeret. Ved en nødopbremsning med parkeringsbremsen bliver bilen nedbremset som ved en kraftig opbremsning. Selv ESC og de integrerede komponenter (ABS, ASR og EDS) kan ikke overvinde fysikkens grænser. I sving, på dårlig vej og under dårlige vejrforhold kan en fuld opbremsning føre til, at bilen skrider ud eller begynder at slingre – fare for ulykke!
  • Hvis strømforsyningen svigter, kan en deaktiveret parkeringsbremse ikke længere aktiveres. Placer i et sådant tilfælde udelukkende bilen på et vandret underlag, og sæt bilen i 1. gear (manuel gearkasse), eller vælg gearvælgerposition P (automatisk gearkasse) for at sikre bilen. Søg hjælp hos en fagmand.
  • Hvis du forlader din bil – selv et kort øjeblik – skal du altid aktivere parkeringsbremsen. Ellers er bilen ikke sikret mod at rulle – fare for ulykke!
  • Hvis du forlader din bil – selv et kort øjeblik – skal du altid tage bilnøglen med. Det gælder især, hvis der er børn i bilen. Børnene kan starte motoren, deaktivere parkeringsbremsen eller betjene elektrisk udstyr (fx elruderne) – fare for ulykke!
  • Når bilen er låst, bør der ikke være nogen personer i bilen – især ikke børn. I nødstilfælde er det vanskeligere at komme ind i bilen og hjælpe personerne, hvis dørene er låst – livsfare!
Anvisning
Gælder for: biler med automatisk gearkasse
Hvis bilen skal holde stille ved lyskryds eller i bytrafik, kan du aktivere parkeringsbremsen manuelt eller aktivere igangsætningsassistenten*. Du behøver ikke at træde på bremsepedalen for at holde bilen standset, for bremsen sikrer, at bilen ikke kryber, når den er i gear. Når du giver gas som normalt, deaktiveres parkeringsbremsen automatisk, og din bil begynder at køre link.
Anvisning
  • Hvis du kan høre støj, når du deaktiverer og aktiverer parkeringsbremsen, skal du ikke være bekymret – det er normalt.
  • Når bilen er parkeret, gennemfører parkeringsbremsen med jævne mellemrum en test. Der kan i den forbindelse forekomme støj, hvilket er normalt.
  • Hvis strømforsyningen svigter, kan en aktiveret parkeringsbremse ikke længere deaktiveres, og en deaktiveret parkeringsbremse kan ikke længere aktiveres . Søg hjælp hos en fagmand.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.