En ny bil skal køres til de første 1500 km. Du må kun køre med maks. 2/3 af det tilladte maksimale omdrejningstal de første 1000 km – giv ikke fuld gas! Inden for 1000 til 1500 km kan du lidt efter lidt øge omdrejningstallet og dermed hastigheden.
I de første driftstimer har motoren en højere indre friktion end senere, når alle bevægelige dele har tilpasset sig til hinanden.
Kørestilen de første 1.500 km har indflydelse på motorkvaliteten. Kør også derefter med moderate motoromdrejningstal især ved koldstartskørsel. På den måde formindsker du sliddet på motoren og øger antallet af kilometer, som bilen kan komme til at køre.
Kør aldrig med for lave omdrejningstal. Gear ned, når motoren ikke længere kører jævnt. Ekstremt høje omdrejningstal nedreguleres automatisk.