Brugsanvisning Audi A4 2017 version
Audi A4 Start og kørsel Varm og kold Parkeringsvarme / ...
Gælder for: biler med parkeringsvarme/-ventilation
Parkeringsvarmen/-ventilationen opvarmer og ventilerer kabinen og kan både anvendes, når motoren er standset og under kørsel (fx indtil motoren bliver varm). Afhængigt af omgivelsestemperaturen og den indstillede temperatur tilslutter bilen parkeringsvarmen eller parkeringsventilationen.
Du kan tilslutte/afbryde parkeringsvarmen/-ventilationen med det samme eller indstille timeren.
  • Klimabetjeningsdel
  • Infotainment
  • Fjernbetjening
Forudsætning for anvendelse
  • Brændstofmængden i tanken skal være tilstrækkelig.
  • Batteriets ladetilstand skal være tilstrækkelig.
  • Temperaturen i bilens kabine skal afvige fra den indstillede temperatur.
PAS PÅ
  • Parkeringsvarmen må ikke være tilsluttet i et lukket rum – fare for forgiftning!
  • Parkeringsvarmen må ikke være tilsluttet under tankning – brandfare!
  • På grund af de høje temperaturer, der opstår, når parkeringsvarmen er tilsluttet, skal du parkere bilen således, at systemets varme udstødningsgasser kan slippe uhindret ud på undersiden af motorafdækningen og ikke kommer i direkte kontakt med let antændelige materialer.
Anvisning
  • Fra hvilken temperatur parkeringsvarmen/-ventilationen regulerer afhænger af den temperatur, der sidst var indstillet link.
  • Vi anbefaler, at luftdyserne i cockpittet bliver åbnet, når parkeringsvarmen/-ventilationen skal anvendes.
  • Når udetemperaturen er lav, kan der dannes vanddamp i området omkring motorrummet. Dette er ingen grund til bekymring.
  • Parkeringsvarmen/-ventilationen tilsluttes ikke eller afbrydes tidligere, hvis der er for lidt strøm på bilens batteri, eller der er for lidt brændstof tilbage i tanken.
  • En tilsluttet parkeringsvarme afbrydes ikke automatisk ved at starte/standse motoren.

Alle billeder, logoer og tekster tilhører Audi ©. Dette websted har intet forhold til Volkswagen - Audi-selskabet eller nogen af ​​dets datterselskaber i verden. Mere information. Kontakt forfatteren af ​​dette websted Klik her.